Ressourcestyring er et værktøj, der giver et fuldstændigt overblik over tid og ressourcer i et enkelt skema, og gør det muligt at styre længden af en reservation i en endnu højere detaljegrad.

Ressourcestyringen er bygget op om et antal ressourcer, hvortil der kan bookes tid. Som regel repræsenterer ressourcerne medarbejdere, men de kan også bruges til styring af mødelokaler, firmabiler, og alt andet.

Der kan nemt skelnes mellem personspecifikke og generiske ressourcer. For eksempel, kan det være passende at vælge en specifik person, hvis der skal reserveres en tid til genoptræning. Dette er ofte ikke nødvendigt ved fornyelse af pas.

Betjeningstiden kan differentieres for forskellige opgavetyper under samme ydelse. For eksempel, kan man vælge at opsætte et enkelt pas til 6 minutter og 2 pas til 10 minutter. For at finde den optimale betjeningstid for de forskellige opgavetyper, kan man bruge de statistiske udvindinger, der genereres i systemet.

Med ressourcestyring bygges dagen op som et perfekt puslespil og der sikres et optimalt flow for medarbejdere. Tiderne vises omkring de allerede bookede tider, så aftalerne bliver grupperede. Dette resulterer i færre forstyrrelser for medarbejdere. Samtidig er det nemt at ændre i dagenes forløb ved hjælp af den intuitive editor.

Ressourcernes tidsforbrug kan ligeledes udnyttes forskelligt alt efter effektivitet og erfaring. En praktikant, der stadig er ved at lære en opgave, kan have brug for længere tid. Ved at sætte praktikantens gearingsfaktor på fx 2, optager tidsreservationerne dobbelt så lang tid i kalenderen. En superbruger kan derimod angives til fx at have en faktor på 0.8 og dermed bookes en opgave til 8 minutter, selvom den normalt tager 10 minutter.

Det er nemt at arbejde med forskellige tidsplaner, som er tilpasset ferieperioder, kursus-dage, ekstra bemanding m.m. Ingen dage er ens. Derfor er det let at oprette undtagelser fra dag til dag med det automatiske dagstempel.